§ 29. Kommunen yder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.
Stk. 2...
94. Sigtet med bestemmelsen er at tilgodese, at børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse har nogle særlige behov, som ud over at give merudgifter ved forsørgelsen, kan medføre tabt arbejdsfortjeneste, når barnet forsørges i hjemmet.
Udgangspunktet ved hjælpens udmåling er, at familien skal have det samme beløb til rådighed til at leve af som tidligere.
Formuleringen af målgruppen er ændret i forhold til tidligere, jf. pkt. 96, men der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring i forhold til den tidligere bestemmelse.
9.1 Formål
95. Formålet med bestemmelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er det samme som formålet for at yde tilskud til merudgifter for børn og unge, jf. pkt. 37.
9.2 Målgruppe
96. Som udgangspunkt drejer det sig om familier med børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kronisk eller langvarig lidelse, jf. pkt. 42 og 43 i kapitel 8 om merudgiftsydelse.
Målgruppen vil dog være en mindre del af den målgruppe, der modtager hjælp til merudgifter idet det er en yderligere forudsætning for at være berettiget til ydelsen efter § 29, at det drejer sig om de tilfælde, hvor det er en naturlig følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet/den unge passes i hjemmet af forældrene.
Det kan fx være: (eksemplerne er ikke udtømmende)
- børn og unge, som har et stort behov for pleje og overvågning, fordi de fysisk er svage eller ofte får sygdomsanfald,
- børn og unge, som har et stort behov for tilsyn, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger og derfor risikerer at komme til skade eller at skade andre,
- børn, som sover meget uroligt eller sparsomt, så forældrene ofte skal tilse og hjælpe dem i løbet af natten,
- børn og unge, som skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser,
- børn og unge, hvis sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole,
- børn, som på grund af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i et
- dagtilbud eller skole.
9.3 Særlig rådgivningsindsats i forbindelse med ydelser efter § 29.
97. Når en af forældrene søger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, bør rådgivning og vejledning ske ud fra en helhedsvurdering for at skabe så normale rammer som muligt for den enkelte og familiens tilværelse.
I denne sammenhæng bør der bl.a. vej ledes om, hvad det kan betyde i arbejdsmæssig henseende m.v., og hvilke alternativer der eksisterer. Det sidste er også vigtigt, hvis en ansøger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ikke opfylder betingelserne for at modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
Forældre, der skal tage stilling til, om de vil overgå til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, vil ofte føle, at dette vil være den umiddelbare løsning med baggrund i deres barns/unges situation, men kan have svært ved at tage stilling til de mere langsigtede konsekvenser af at modtage denne hjælp.
For nogle familier vil alternativet til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste være praktisk hjælp i hjemmet, således at de bliver frigjort fra de huslige og praktiske gøremål og kan koncentrere sig om barnet/den unge, når de er hjemme. Nogle forældre har et stort ønske om at kunne bevare deres arbejde, og ingen bør tvinges til at opgive deres arbejde, såfremt hjælpen kan ydes på anden måde.
For andre kan praktisk bistand i hjemmet være et vigtigt supplement til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Dette kan fx gælde, hvor et barn kræver konstant overvågning, så det er umuligt at nå andre gøremål.
98. Der bør ydes en særlig vejledning i samråd med ansøgerens arbejdsløshedskasse om det efterfølgende forhold til arbejdsløshedsdagpenge.
99. Derudover bør der i forbindelse med rådgivningen indgående drøftes eventuelle tab af kvalifikationer, som kan ske ved længerevarende fravær fra et arbejde eller et fag, med henblik på at finde eventuelle løsninger på dette problem i form af kurser e.l.
100. En lille gruppe forældre vil som konsekvens af pasningen af barnet/den unge være langvarigt væk fra arbejdsmarkedet Det vil som regel betyde, at de har mistet kvalifikationer i forhold til deres fag eller arbejdsområde. Derudover vil det langvarige fravær for nogle betyde, at de står usikre over for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, fordi de en lang periode har været koncentreret om barnet/den unge og hjemmet
For nogle vil det være for belastende at vende tilbage til deres gamle fag. Det kan være, fordi arbejdstiderne er »umulige« i forhold til barnets behov, eller på grund af den belastning det medfører. Det kan være, at det fx er for psykisk belastende at arbejde med opgaver, som ligger for tæt på de arbejdsopgaver, den pågældende varetager i hjemmet vedrørende barnet/den unge.
Det er vigtigt, at disse behov for ny uddannelse/arbejde indgår i en intensiv rådgivning og vejledning, så langvarig arbejdsmæssig invalidering undgås.
I denne sammenhæng bør muligheden for revalidering efter lov om aktiv socialpolitik undersøges.
Ifølge Arbejdsministeriet vil dagpengeberettigede forældre, som melder sig ledige efter et længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet, blive omfattet af Arbejdsformidlingens almindelige aktiveringsindsats, herunder eventuelt en særlig fremrykket behovsorienteret indsats.
9.4. Forsørge/se i hjemmet
101. At barnet/den unge forsørges i hjemmet betyder, at det skal bo hos forældrene eller andre pårørende i modsætning til, at barnet/den unge ved medvirken fra de sociale myndigheder har ophold udenfor hjemmet, jf. pkt. 44 under afsnittet om merudgiftsydelser.
102. Personkredsen omfatter begge forældre, selv om de ikke bor sammen, og den ene part ikke har del i forældremyndigheden. Det betyder, at den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, også kan få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
9.5. Betingelser for at modtage ydelsen
103. Det er en betingelse at barnet/den unge passes i hjemmet, og det er mest hensigtsmæssigt, at der er moderen/faderen, der passer barnet/den unge. Herudover er det en forudsætning, at den pågældende forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet/den unge.
104. Det er ligeledes en forudsætning for at yde en sådan erstatning, at pågældende har et indtægtstab ved at passe barnet. Indtægtstabet kan være både som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende.
Der vil dog kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om ansøgeren på ansøgningstidspunktet endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed ikke har et indtægtstab, jf. pkt. 110-117 om beregning af ydelsen.
9.6. Udmåling af ydelsen
105. Der er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dagen eller om ugen til dækning af en fuldtidsindtægt. Det afgørende er, hvor længe det er hensigtsmæssigt, at barnet/den unge bliver passet i hjemmet.
Der kan godt ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en kortere periode, idet det er varigheden af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, som er afgørende for at opnå denne ydelse og ikke varigheden af ydelsen.
Der kan fx være behov for, at en af forældrene modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for en kortere periode, fordi barnet skal optrænes intensivt af en af forældrene i hjemmet eller ikke må omgås andre i en periode af hensyn til smittefare. Det samme gælder, hvis en af forældrene skal oplæres i tilberedning af diætkost.
106. Forældrene kan eventuelt også dele dækningen af den tabte arbejdsfortjeneste. Det kan fx være i tilfælde, hvor de begge har mulighed for at tage deltids orlov fra deres arbejde. Der kan dog i dette tilfælde højest ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 37 timer pr. uge for forældrene tilsammen.
107. Det er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste selv om barnet/den unge er i dagtilbud eller skole eller på anden måde passes, plejes og trænes uden for hjemmet nogle timer om dagen eller om ugen, fx fordi barnet bliver hurtigt træt og derfor ikke kan være i dagtilbuddet en hel dag, eller hvor det må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole på grund af sygdom eller smerte.
Der kan også ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet/den unge er i dagtilbud/skole en hel dag, hvis forsørgeren er nødt til at være omkring barnet/den unge hele tiden, når det er hjemme, således at det er umuligt at få lavet selv de mest almindelige huslige gøremål.
108. Hvis man allerede fra begyndelsen af et sygehusophold er klar over, at der i direkte forlængelse af opholdet kræves pasning af barnet i hjemmet, kan der ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste allerede fra indlæggelsestidspunktet, hvis det af behandlingsmæssige grunde er ønskeligt, at en eller begge forældre er til stede på sygehuset. Det samme gælder, hvis barnet skal passes hjemme i en periode inden sygehusopholdet.
Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i indlæggelsesperioden, hvis det er nødvendigt, at forældrene er til stede på sygehuset, fordi funktionsnedsættelsen/lidelsen er så alvorlig, at det kræver forældrenes tilstedeværelse.
Der kan i visse tilfælde også ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt. Det kan fx ske, hvis barnet skal indlægges på sygehus og opereres, og det er nødvendigt, at begge forældre er til stede på grund af operationens alvor. Det kan også gælde, hvis begge forældre skal have information, om hvordan barnet skal behandles efter udskrivelsen fra sygehus. Dette gælder også, hvis forældrene ikke bor sammen, men begge ægtefæller tager sig af barnet.
109. Der kan også ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når forældrene skal have fri fra arbejde for kunne ledsage et barn eller en ung med nedsat funktionsevne eller kronisk/ langvarig lidelse til ambulant behandling.
9.7 Beregning af ydelsen
§ 29...
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1.
110. I Socialministeriets bekendtgørelse om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service, jf. bilag 1, har socialministeren fastsat nærmere regler om beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Dette er uddybet nærmere i nedenstående afsnit.
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales skat og arbejdsmarkedsbidrag. Der er ikke hjemmel til indbetaling til ATP.
Ved beregning af hjælpen er hovedreglen, at den pågældende til daglig økonomisk stilles, som om han/hun havde en arbejdsindkomst. Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår også i beregningsgrundlaget, hvis de normalt kommer til udbetaling.
Det, der lægges til grund ved beregningen, er således den seneste indtægt, og ikke arbejdsløshedsdagpenge eller bistandshjælp, som vedkommende har haft, inden han/hun modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Er der for en lønmodtager problemer med at fastsætte den tidligere løn, fordi vedkommende fx har gået arbejdsløs i lang tid eller ingen uddannelse har, kan beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn.
Når forsørgeren endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, må den indtægt, som forsørgeren ville have kunnet opnå, tages som udgangspunkt for beregningen af hjælp til dækning af den tabte arbejdsfortjeneste.
111. For en selvstændig erhvervsdrivende kan det være svært at udregne et umiddelbart indtægtstab eller tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag, men pågældende vil ofte via revisor, regnskaber m.v. kunne sandsynliggøre et indtægtstab, som beregning af den tabte arbejdsfortjeneste kan tage sit udgangspunkt i.
I de tilfælde hvor det er umuligt, at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag, kan der tages udgangspunkt i udgiften til en vikar eller et beregnet beløb på grundlag af den pågældendes hidtidige disponible indkomst.
9.7.1 Sparede udgifter
112. Ved beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, dvs, at der skal reduceres med de udgifter, som vedkommende har haft ved at varetage sit arbejde. Det drejer sig typisk om befordring til og fra arbejdet og udgifter til barnets dagtilbud. Fradragene sker i den nettoydelse, som fremkommer, efter at der er foretaget beregning af skat m.v.
113. Der skal dog ikke ske fradrag for de udgifter, der skal sikre, at den pågældende kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, fx fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring, jf. i øvrigt Arbejdsministeriets regler.
Medlemsskab af en arbejdsløshedskasse kan - ud over arbejdsløshedsunderstøttelse - også have betydning for syge- og barselsdagpenge og efterløn. Når en person er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse opfylder vedkommende dagpengelovens beskæftigelseskrav.
114. Ved beregning af eventuelt sparet befordring må der tages udgangspunkt i de faktiske udgifter ved befordringen til og fra arbejdet for den pågældende periode. Der må også tages hensyn til den skattemæssige fordel, som personen eventuelt mister, i de tilfælde hvor vedkommende bor langt fra sit arbejde.