Servicelovens § 42 giver din kommune mulighed for at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der forsøger et barn under 18 år i hjemmet, bl.a. hvis barnet har en kronisk lidelse.
Vores kommune (dvs. Egebjerg, som nu er blevet en del af Svendborg Kommune) har ud fra servicelovens daværende § 29 (2002) givet os hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i to situationer, som har med vores barns jordnøddeallergi at gøre:
Der findes en vejledning til serviceloven, som uddyber og præciserer lovens bestemmelser. Du kan se et uddrag af denne vejledning her.
Vedrørende kontroller på sygehuse, så fremgår det af punkt 109 i vejledningen, at der også kan ydes hjælp til tabt arbejdsfortjeneste, når forældrene skal have fri fra arbejde for at kunne ledsage et barn med kronisk/langvarig lidelse til ambulant behandling. Egebjerg Kommune har på denne baggrund givet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til de kontroller, vores datter har været til på sygehuset.
Det fremgår af punkt 108, at støtten også kan gives i forholdes med sygehusindlæggelser, men det har vi (heldigvis) ikke haft brug for.
Vedrørende fri til at undersøge fødevarer, så havde vi lidt diskussion med kommunen. Men Jane fik dækning af 2 ugers tabt arbejdsfortjeneste til at undersøge fødevarer på baggrund af en udtalelse fra vores læge, som dokumenterede behovet for at undersøge fødevarer samt ved at henvise til vejledningens punkt 105.
Det fremgår af vejledningens punkt 105, at der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en kortere periode, bl.a. hvis en af forældrene skal oplæres i tilberedning af diætkost. Vores argument overfor kommunen var, at vores barn har behov for særlig kost (dvs. jordnøddefri kost), men der er ikke mulighed for at modtage speciel oplæring, idet ingen har det nødvendige overordnede kendskab til fødevarer så vi kan undgå jordnødder. Derfor bad vi om fri til at "oplære" os selv i hvordan vi kan give vores barn jordnøddefri diæt.
Vi har kendskab til en enkelt familie, som forsøge at anvende samme punkt i vejledningen til selv at opnå samme støtte fra deres kommune. Pågældende kommune har ikke ville yde støtten og sagen er derfor anket til det sociale nævn, som endnu ikke har givet afgørelse i sagen.
Hvis du søger støtte til samme formål i din kommune, så må du meget gerne fortælle os om resultatet.