|
To bidrag:
|
|
| Rejse til Malaga
Af Louise og Johnny Filbert Den 17/6-03 drog vi, hele famillien, med tog til Sydspanien. Vi vil med det samme understrege, at de 20 dages ferie i udlandet gik
over al forventning. Det største problem var måneden op til
ferien, med store bekymringer om diverse ting, der havde med Vi startede ca. halvanden måned før afrejse med at få
at vide, at det ikke var tilrådeligt at flyve med en peanutallergiker
pga. servering af peanuts i fly. Denne besked fik vi af Astma-Allergi
Forbundet. Det satte os jo lidt tilbage, da vi fået mulighed for
at leje en lejlighed i Sydspanien, så nu var gode Først blev vi rystede, og meget glade for, at vi fandt ud af det, før vi satte os i flyet. Derefter kom turen til alternativ befordring ca.3.500 km gennem Europa. Vi er 2 voksne og 3 børn, med en lille bil, men da vi begge arbejder i D.S.B. var det jo helt naturligt at prøve toget. Vi fik ordnet alt med afbestilling af flybilletter med et rimeligt tab og bestilling af togbilletter gennem Europa. Da alt dette var i orden, blev vi bekendt med peanutallergi.dk, kom i kontakt med Carsten Bindslev-Jensen fra Allergicentret i Odense, der sagde, at det ikke umiddelbart ville være et problem at flyve. ØV-ØV-ØV. Vi kunne have sparet ca. 37 timers transport. Før vi startede turen skrev vi en seddel med de ting, vi kunne
komme i tanke om skulle undersøges. Mad er jo natuligvis det værste.
Vi kontaktede McDonald's, mht. ingredienser i deres fødevarer i
Tyskland, Frankrig og Spanien, da der jo altid er en McDonald’s ved
større stationer. De ringede hurtigt tilbage med meddelelsen om,
at der ikke blev brugt nogen former for jordnødder i deres produkter
i disse lande. Dette var en stor lettelse, da vi så havde et sted
at spise, hvis alt andet Næste punkt var forsikringer. Vi tegnede en udvidet rejseforsikring i tilfælde af det værst tænkelige. Det gav os en vis tryghed, at vi vidste, at hvis vi kom på hospitalet, var der et telefonnummer til en, der kunne tale enten fransk eller spansk med lægen. Da vi lejede lejligheden gennem A.a.f. fik vi materiale om beliggenhed af læge, hospital og telefonnummer til disse. De numre lagrede vi i vores mobiltelefon, så vi hurtigt kunne komme i kontakt med dem. Det vigtigste punkt var jo kommunikationen til spanierne. Ingen af os kan spansk. Vi kan begge tysk og engelsk, men på en restaurant kan man nemt misforstå hinanden, og de gloser, de fleste spanske tjenere kan på engelsk, er ikke altid lige imponerende. Vi har en kollega, der er spanier. Vi talte med hende, og hun ville meget gerne hjælpe. Vi skrev nogle forskellige sætninger på dansk, som hun så oversatte til spansk. Det var sætninger til tjeneren på restauranten, til lægen på hospitalet, til ekspedienten i forretningen, med oplysninger om Rasmus' allergi, og hvad han ikke måtte få, navnene på de forskellige nødder o.s.v. Da vi så havde fået styr på alle de ting, var vi klar til at tage afsted. Vi tog toastbrød, honning og andet med, som vi vidste Rasmus kunne tåle, hvis noget gik galt. Så tog vi endelig toget til Malaga. Turen gik uden problemer til Montpellier, så strejkede franskmændene, og hele planen"væltede". Det var jo meget uforudset, men hvor var vi glade for, at vi havde undersøgt McDonald’s, det var børnene også. Vi havde fred i sindet, da vi vidste, at vi ihverttilfælde havde et sted at spise. Nu er det lidt svært at kommunikere med franskmænd, hvis man ikke kan fransk, så forberedelserne havde allerede tjent deres formål. Det var derefter en sand udfordring at komme de sidste ca. 1800 km til Malaga. Vi ville bare over grænsen til Spanien, da vi så kunne bruge vores oversatte sætninger. Da vi endelig kom til Barcelona, lejede vi en bil, og fortsatte til Malaga. Vi var inde og spise et par gange undervejs, afleverede vores kort med spansk oversættelse, og der var ingen problemer overhovedet. De 14 dage i Spanien gav os overhovedet ingen problemer. Vi læste indholdsfortegnelser, som er lige så fyldestgørende som i Danmark, og da vi havde de spanske ord for jordnødder, "spor af nødder" o.s.v. var det jo nemt. I løbet af de 14 dage i Spanien fik Rasmus det, som han ville få herhjemme; nogle is måtte lægges tilbage, noget brød måtte vi droppe, men det er jo ikke anderledes end herhjemme. På restauranterne var de meget imponerede af vores kort med oversættelser, de læste dem grundigt, men gjorde os hurtigt opmærksomme på, at jordnødder var et 2. klasses produkt, og at man ikke rigtigt brugte dette i Spanien. Vi "spottede" som det første lægehuset i byen,
så vi ikke var i tvivl i tilfælde af anafylaktisk chock. Togturen hjem gik nogenlunde ok. Vi havde haft en dejlig ferie, et pragtfuldt sted uden problemer med det vi havde frygtet mest, nemlig jordnødder. Vi er blevet enige om, at med en relativ grundig forberedelse, og den almindelige omtanke vi også bruger i hverdagen herhjemme, er det intet problem at rejse ud i verden. Hvis nogen skulle være interesserede, har vi en diskette med oversættelserne fra Dansk til Spansk liggende. Alle vil være velkomne til at kontakte os på tlf. 5487 0818. Vi håber at dette vil opmuntre andre til at komme ud i verden, uden at være alt for nervøse. Det skal her til sidst siges at vi endnu ikke har en "grad" på Rasmus's jordnøddeallergi, men er blevet bevilget en tur til Odense, hvor vi skal over medio september.
|
|
|
Af Niels Henrik og Marianne Rasmussen Vi har haft en super ferie i Italien og Schweiz og følt os næsten som en "normal" familie. Vi gjorde sådan: - Vi overnattede i lejede telte, hvor der ikke har været dyr - Det er muligt at tage madrasbetræk med. - Inden vi tog afsted mailede vi med de 2 campingpladser, for at spørge
om de solgte peanuts, om de havde peanuts i restauranten/snack bar og
om de brugte det i menuerne. Her fik det svar, at de ikke havde ”hele”
peanuts, men at de ikke kunne garantere for ex. fritureolie eller spor
af peanuts andre steder. - Vi medbragte selv et lager af slik, frossen chokoladeknapper, havregryn,
knækbrød, rismælk, marmelade m.v. På campingpladsen
havde vi fået lov at låne fryser til frys-selv-is o.a. I selve
teltet var der køleskab. - På restaurenten på campingpladsen talte vi med dem igen,
og blev enige om at vi kunne give ham ex. kartoffelretter og i Italien
endda pizza. Et hurtigt check på menukortet kan give et praj om
de i det hele taget serverer noget med nødder i, og et check i
pizzabaren kan man checke for om noget bliver blandet sammen. - I supermarkedet kan man jo få masser af frugt og grønt, så det fik han selvfølgelig en masse af. - Vi har selvfølgelig haft den viden at Mikkel tåler 2 gr.
peanut og derfor ikke ville blive meget syg, hvis der var spor af jordnødder
i ex. pizzamelet. - På Frisko (=Unilever) kan de ikke garantere for spor af jordnødder
i isene i udlandet, men dog, at de sodavandsis, der er OK i Danmark også
er det i de andre lande. Så igen med tærsklen på 2 gr.
i baghovedet har han spist sodavandsis fra Unilever - mærket fås
både i Italien, Tyskland, Østrig og Schweiz. - Det samme gælder for Haribo, som også fås i alle
landene. De bruger ikke noget med jordnødder, men kan ikke garantere
for ex. pladeolien på de enkelte produktionssteder. - Endvidere undersøgte vi også på forhånd hvor
langt der var til nærmeste emergency/sygehus og medbragte 2 EpiPen
for en sikkerheds skyld. For os har det været fantastisk dejligt at være afsted uden
at føle at det var med livet som indsats. Og for Mikkels søstre
har det også været skønt at komme afsted ligesom veninderne.
Så hermed en opfordring til at få et næsten "normalt"
liv… Venlig hilsen --- ooo --- |
|