Man har tidligere troet, at peanutallergi er en livslang lidelse. Men flere videnskabelige undersøgelser tyder nu på, at en del børn vokser fra deres peanutallergi.
En undersøgelse fra 2001 (1) viste, at ca. 20 % af de undersøgte børn voksede fra deres peanutallergi. En anden undersøgelse fra 2003 (2) konkluderer efter at have undersøgt 80 børn, der alle har diagnosen peanutallergi, at patienter med lave peanutspecifikke IgE (3) niveauer (< 5) har mindst 50 % chance for at vokse fra sygdommen.
Undersøgelsen blev gennemført ved at udvælge en gruppe peanutallergikere, som alle var diagnosticeret ud fra måling af peanutspecifik IgE, ud fra tidligere tilfælde af allergisk chok på grund af jordnødder eller ud fra priktest. Patienterne var alle over 4 år og havde alle et IgE niveau under 5. Ud af de 80 børn bestod 44 (55 %) provokationstesten, det vil sige at testen ikke medførte allergiske reaktioner. Den gruppe børn, som bestod provokationstesten havde tidligere haft meget forskellige IgE niveauer, nogle helt op til 80.
Undersøgelse viste således, at en stor del af børnene havde faldende peanutspecifikke IgE niveauer og at 55 % af børnene kunne bestå en provokationstest.
Efter at have læst artiklen, drøftede Jane og jeg muligheden for at vores datter Frederikke kunne vokse fra peanutallergi med professor Carsten Bindslev-Jensen på Allergicentret, Odense Universitetshospital. Carsten kunne ud fra Frederikkes journal se, at peanutspecifikke IgE niveau er faldet meget siden hun første gang blev målt for to år siden. Dette tydede på, at Frederikke kunne være en af de personer, der vokser fra peanutallergien.
Frederikke gennemførte en provokationstest for ca. to år siden. Testen blev stoppet efter at Frederikke havde indtaget 0,1 gram jordnød, fordi hun på det tidspunkt begyndte at få de første symptomer på en større allergisk reaktion.
I november i 2003 blev der igen udført en provokationstest. Resultatet var meget positivt. Ganske vist har Frederikke stadig peanutallergi, men hendes tærskel er flyttet fra 0,1 gram helt op til 1,0 gram. En forbedring med en faktor 10!
Det betyder en kæmpe forskel for vores familie, at Frederikke ikke længere er allergisk overfor usynlige spor af jordnødder og at det kun er synlige mængder (svarende til ca. en hel ristet peanut), vi fremover skal undgå. Det betyder, at Frederikke kan komme til børnefødselsdage uden at have al sin mad med selv. Det betyder, at vi kan gå på restaurent med hende. Og det betyder, at vi tør rejse til udlandet med hende.
Det store fald i Frederikkes IgE niveau og den store ændring i hende jordnøddetærskel er et konkret eksempel på det, den amerikanske undersøgelse viser: nemlig at det at have peanutallergi ikke nødvendigvis er en livslang, uforanderlig tilstand. Man kan tilsyneladende godt blive mindre allergisk og oven i købet vokse fra det.
Her i starten efter provokationstest nr. 2 er vi stadig meget forsigtige. Vi har ikke ændret vores indkøbs- og kostvaner nævneværdigt, men Frederikke får lov til at spise ting, som vi tidligere ikke turde røre med en ildtang. F.eks. var Frederikke lige efter testen inde hos en bager, hvor hun for første gang fik lov til at vælge lige præcis den kage, hun havde lyst til (forudsat at den ikke ligefrem indeholdt synlige jordnødder). Det var ren fryd!
Det store spørgsmål er: hvad nu? Frederikke er stadig allergisk. Men hvad vil der videre ske med hendes allergi? Vil hun helt vokse fra det med tiden? Skal vi stadig så vidt muligt undgå jordnødder, for ikke at bringe hende IgE niveau op igen?
Hvordan påvirker det en allergi, hvis man udsættes for en påvirkning, der er lavere en tærsklen, dvs. at der ikke er en synlig allergisk reaktion? Sker der det, at IgE niveauet stiger kortvarigt for derefter at falde? Eller sker der en ophobning over tid, således at mange små, uskyldige påvirkninger med tiden betyder at hun pludselig en dag får dråben, der får bægeret til at flyde over?
Den amerikanske undersøgelse er ikke helt klar i forhold til disse spørgsmål, selv om forskerne havde sat sig som mål at undersøge risikoen for tilbagefald, dvs. at patienter, som gennem provokationstest er "frikendt" for jordnøddeallergi, alligevel på et senere tidspunkt får en allergisk reaktion. I undersøgelsen har man udvalgt 96 patienter, som tidligere har haft jordnøddeallergi, men som nu har bestået en provokationstest. Patienterne fik tilsendt et spørgeskema, som i alt 64 patienter besvarede.
Undersøgelsen viste, at 34 % af patienterne stadig, til trods for en bestået provokationstest, læser varedeklarationer for at undgå jordnødder. Men der er en tydeligt forskel i den tid, der er gået siden den beståede provokationstest, mellem de 34 % der stadig læser deklarationer og de 66 %, der ikke læser varedeklarationer. Den første gruppe havde bestået provokationstesten 0,8 år før spørgeskemaundersøgelsen, mens den anden gruppe havde bestået testen 2,4 år tidligere. Det, at læse varedeklarationer og omhyggeligt forholde sig til det man spiser, synes således at være en vane, som man først vænner sig af med efter noget tid.
En stor del af de undersøgte spiser kun sjældent produkter, som indeholder jordnødder, men 97 % af patienterne havde prøvet det. Ud af disse havde 1 patient muligvis haft en allergisk reaktion på peanuts efter den beståede provokationstest. En anden patient havde en sikker reaktion (opkastning) efter at have indtaget slik indeholdende jordnødder. Dvs. ud af 62 patienter, som tidligere havde haft jordnøddeallergi og som efter bestået provokationstest havde spist produkter indeholdende jordnødder, var der 1-2 patienter, som senere havde en allergisk reaktion på jordnødder.
Forskerne konkluderer, at ca. 50 % af de undersøgte børn faktisk voksede fra deres peanutallergi. Typen af tidligere allerisk reaktion, oprindelige IgE niveau, tilstedeværelsen eller ej af andre fødevareallergier synes umiddelbart ikke at have betydning for om barnet kan består en provokationstest (om barnet vokser fra jordnøddeallergien).
Men forskerne anerkender også, at tilbagefald kan forekomme, selvom det synes at være sjældent. De indrømmer, at dette forhold ikke er tilstrækkeligt belyst, men anbefaler for en sikkerheds skyld, at patient, der har bestået en provokationstest, bliver ved med at medbringe EpiPen i 1-2 år efter den sidste provokationstest.
Hele denne lange historie giver et håb. Peanutallergi er en meget kedelig ting at have, som medfører store problemer og besværligheder for de familier, som er berørt af det. Men det er for os en utrolig lettelse, at se at der faktisk er en reel chance for, at børn med peanutallergi vokser fra det.
Frederikkes historie som peanutallergiker starter med anafylaktisk chok og fortsætter med en meget lav tærskel (0,1 gram) og dermed følsomhed overfor spor af jordnødder. To år senere kan der konstateres stadig lavere IgE niveauer og nu en provokationstest, der viser at følsomhedstærsklen er steget til et 10 gange højere niveau, nemlig 1,0 gram. Det er en utrolig positiv udvikling og det har gjort vores hverdag betydeligt lettere og mere tryg. Og det betyder at Frederikke i langt højere grad kan få lov at gøre de samme ting, som hende jævnalderne kammerater.
Men det væsentligste er nok, at det giver os et håb om, at Frederikke med tiden helt slipper af med sin peanutallergi.
--- ooo ---
Fodnoter:
1)
Skolnick HS, Conover-Walker MK, Koerner CB, Sampson HA, Burks W,
Wood RA.
The natural history of peanut allergy. J Allergy Clin Immunol
2001;107:367-74.
Tilbage til teksten
2)
Fleischer, DM, Conover-Walker MK, Christie L, Burks W, Wood RA.
The natural progression of peanut allergy: Resolution and the possibility of recurrence.
J Allergy Clin Immunol 2003;112:183-9. LINK: Engelsk resumé af artiklen.
Tilbage til teksten
3)
Peanutspecifik IgE er en måling af mængden af antistoffer i patientens blod. Jo højere tallet er, jo mere allergisk er patienten. Der kan måles IgE for en række forskellige ting, men peanutspe-cifik IgE er en måling af graden af allergi overfor jordnødder.
Tilbage til teksten