Jordnøddeallergi: Interview med Carsten Bindslev-Jensen

Carsten Bindslev-Jensen er dr. med. og professor på Hudafdelingen på Odense Universitetshospital og er en af dem, der i Danmark forsker mest i jordnøddeallergi.

Hvis man har en fødevareallergi er der bestemte proteiner, som man ikke kan tåle. Disse proteiner kaldes allergener. Jordnøddeallergi er allergi overfor jordnødder og det betyder, at man får en allergisk reaktion, hvis man kommer i kontakt med de allergener, som findes i jordnødder. Det, som karakteriserer de proteiner, der kaldes allergener, er at de kan udløse en immumrespons hos den allergiske person, det vil sige, at immumsystemet opfatter allergenerne som noget fremmed i kroppen og derfor begynder at bekæmpe dem på en uhensigtsmæssig måde, f.eks. med kløen, astma, høfeber eller blodtryksfald.

Det ved man ikke præcist. Men man skal både være disponeret for det og samtidig på et tidspunkt være udsat for en påvirkning fra jordnødder. Det at være disponeret for det, er noget man arver fra sin far eller mor. Hvis både far og mor er disponerede for jordnøddeallergi, så bliver 80 % af børnene det også. Hvis det kun er den ene af forældrene, så bliver 50 % af børnene også disponerede.

Men det er ikke nok at være disponeret. Der skal også være en ydre påvirkning, dvs. at man indtager jordnødder. Det kan enten handle om synlige mængder, man spiser. Men det kan også være små, usynlige mængder jordnød, som man tilfældigt får sammen med sin mad. Det tyder på, at der er et såkaldt "vindue" inden for et barns første halve til hele leveår, hvor man er særlig sårbar for påvirkning. Det er på det tidspunkt, man ofte udvikler fødevareallergi. Det kan dog også ske senere.

Hvis man er disponeret for jordnøddeallergi, så "vækkes" kroppens alarmberedskab ved den første kontakt med jordnødder. Der vil ikke være en reaktion ved den første kontakt, men hos den person, der er disponeret for det, vil kroppen ved den lejlighed lære, at jordnødder er farlige. Det kaldes, at man er blevet sensibliseret. Ved senere indtagelse af jordnødder, så vil kroppens immunforsvar reagere. Det kan være svært at vide, hvornår man er blevet sensibiliseret, dvs. hvornår man første gang har mødt jordnødder, ikke mindst fordi det kun kræver meget små mængder af jordnødder at "vække" kroppens forsvar.

I Danmark er det ca. 0,5 % af de 0-6 årige og ca. 0,6 % af unge mennesker, som har en egentlig jordnøddeallergi. I USA, hvor man lettere bliver udsat for jordnødder (f.eks. jordnøddesmør) regner man med, at det er ca. 1 % af befolkningen.

Der er mange, der aldrig har hørt om jordnøddeallergi - er det nyt, at det findes i Danmark?

Nej, det har nok altid været der, men det tyder på, at kommer flere nye jordnøddeallergikere. Der er ikke fuldstændig klarhed over, hvorfor der kommer flere, men det hænger formentlig sammen med en ændring af kosten. Man spiser mere "eksotisk" mad end tidligere og man kommer derfor lettere i kontakt med jordnødder. I dag kan man f.eks. møde peanuts i morgenmadsprodukter, i pebernødder, på pizzaer og i brød, hvilket er nyt.

Det, der er særligt ved jordnødders allergener, er at de er pokkers stabile. Det er ligemeget om du rister dem, opvarmer dem, koger dem, eller lignende - det kan de godt overleve og stadig påvirke en allergisk person. Hvis du gør det samme med æg, mælk, hvede eller andre allergener, så går de i stykker. Denne egenskab ved jordnødders allergener betyder, at risikoen for at en disponeret person bliver udsat for dem, er stor.

Men det kan også ske ved at moderen spiser jordnødder, som optages i hendes blod og dermed i hendes mælk. Herved overføres de til barnet, som i særlige tilfælde bliver allergisk. Der er ingen videnskabelige undersøgelser, som understøtter denne teori. Men det er da værd at overveje om man som gravid og ammende bør undgå at spise jordnødder. Især fordi jordnødder jo er en fødevare, der let kan undværes i maden.

Nye undersøgelser viser, at ca. 1/6 vokser fra jordnøddeallergi. Det er endnu ikke helt klart, hvem der vokser fra det og hvorfor. Men vi kan se, at mængden af antistoffer i blodet mod jordnødder (IgE-niveauet) falder over tid, hvis man ikke bliver udsat for jordnødder.

Men det er vigtigt at skelne mellem mængden af antistoffer (IgE-niveauet) og følsomheden. Der findes personer med meget høje IgE-niveauer, som godt kan tåle at spise en vis mængde jordnødder uden at få en reaktion. Og der findes personer med lave IgE-niveauer, som kun kan tåle meget små mængder jordnødder. Man skal skelne mellem det, som måles i en blodprøve, nemlig IgE-niveauet, og personens tolerance overfor jordnødder, dvs. hvor meget man reelt kan tåle at spise uden at reagere.

Det absolutte IgE-niveauer siger derfor ikke noget om følsomheden overfor jordnødder. Men vi kan se, at en stigning i IgE-niveau hos den enkelte person ofte hænger sammen med en stigning i følsomheden.

Er det grunden til at man laver provokationstest af jordnøddeallergikere, altså for at vide hvor store mængder jordnød, man kan tåle?

Ja, blandt andet. Men det er vigtigt at kende den mængde jordnød, en jordnøddeallergiker kan tåle, af flere grunde. Dels for at kunne spore en ændring i følsomheden og dels for at have et realistisk billede af, hvor forsigtig man skal være. Der er meget få børn, der er lige så følsomme overfor jordnødder, som deres forældre tror. Derfor er det vigtigt at kende barnets følsomhedstærskel. Hvis barnet reagerer på 1 mg jordnød, så skal du være meget opmærksom hele tiden, men hvis barnet først reagerer på en håndfuld jordnødder, så er det jo noget helt andet.

Der er to muligheder, der arbejdes med: den ene er anti-IgE behandling, dvs. en behandling som mindsker mængden af jordnøddespecifikke antistoffer i blodet. Det er dog ikke en praktisk behandlingsform, fordi det kræver ugentlige indsprøjtninger, og det er også grunden til, at behandlingen ikke tilbydes i Danmark.

En mere lovende behandlingsmulighed er vaccination. Forsøg i USA tyder på, at dette er en god mulighed for mindske følsomheden overfor jordnødder. Behandlingen består i, at man meget forsigtigt og under kontrollerede forhold udsætter den allergiske person for jordnødder i stigende mængder. Selvom det måske virker ulogisk, så vil det hjælpe kroppen til at lære, at jordnødder ikke skal bekæmpes med ukontrollerede immunreaktioner. Når man har nået et vist niveau, så vil man selv kunne holde vaccinationen ved lige med nogle sugetabletter, som indtages en gang om ugen.

Vaccinationsbehandlingen findes endnu ikke i Danmark, men vi forventer, at det snart også kan tilbydes danske jordnøddeallergikere.

Det afhænger meget af, hvilken dosis, man udsættes for. Men samtidig er der forskelle i reaktionsmønsteret fra person til person. Ved små doser vil man typisk mærke en kløen i eller omkring munden. Ved lidt større doser kan der være nældeudslæt forskellige steder på kroppen. Endnu større doser vil medføre blodtryksfald, hvilket kan være farligt. Det er det, en EpiPen modvirker, idet EpiPen indeholder adrenalin, som får blodkarrene til at trække sig sammen. Endvidere kan der være astmaanfald, som giver hævelser, bl.a. i halsen, hvilket i voldsomme tilfælde kan medføre kvælning.

Immumsystemet ser jordnøddeallergenerne som fremmedlegemer og der udsendes derfor en mængde antistoffer ud i hele kroppen. Antistoffer kan give høfeber, nældefeber, astma og blodtryksfald.

Men det er vigtigt at understrege, at reaktionen afhænger af, hvor meget jordnød, man udsættes for og at det er forskelligt fra person til person, hvordan man præcist reagerer. De typiske reaktioner - ved stigende mængder af jordnødder - er kløen i munden, nældefeber (udslæt), opkastning, blokering af luftveje og til sidst blodtryksfald, kollaps. Ved små doser kan det være, at man kun oplever få af de reaktioner, der her er nævnt, f.eks. kløen i munden eller nældefeber. Men ved store doser kan det gå meget hurtigt og man kan risikere hurtigt blodtryksfald eller astma. Men mønsteret kan godt være anderledes hos den enkelte person.

Det vigtige er, at man kender den enkelte persons reaktionsmønster. At forældre kender deres barns måde at reagere på, så de kan gribe hurtigt ind. F.eks. kan en lille anfald på grund af en lille dosis afværges med antihistamin, hvis forældrene er opmærksomme på, at barnet har kløen i eller omkring munden eller har nældefeber.

Det skal også understreges, at man ikke må bruge antihistamin forebyggende. Hvis man tager antihistamin inden man eventuelt udsættes for jordnødder, så fjerner man kroppens mulighed for at give de første svage signaler om fare, f.eks. kløen i munden, og så risikerer man, at man spiser videre og først opdager, at man udsættes for jordnødder, når kroppen reagerer kraftigt, f.eks. med blodtryksfald. Kløen i munden er en nyttig advarsel til allergikeren om, at man er ved at spise jordnødder og derefter kan man stoppe med at spise og tage antihistamin samt - hvis der er tale om en kraftig reaktion - bruge EpiPen. Det kan derfor være farligt at give sit barn antihistamin forebyggende inden man f.eks. sender barnet afsted til en fødselsdagsfest.

Det afhænger af følsomheden. Hvis man kan tåle større mængder af jordnødder, så kan man bruge varedeklarationerne. Reglerne siger, at indhold af jordnødder altid skal deklareres (læs denne side for uddybning af reglerne. Red.).

Hvis man er meget følsom og ikke kan tåle spor af jordnødder, så er det vanskeligere. Producenterne har nemlig ikke pligt til at nævne det i varedeklarationen, selvom derkan være risiko for spor af jordnødder i et produkt. Men til gengæld skal de nævne jordnødderne, hvis de indgår som en egentlig ingrediens uanset mængden. Det betyder faktisk, at du ikke kan være sikker på, at et produkt er helt fri for spor af jordnødder blot ved at læse varedeklarationen.

Man skal være opmærksom på, hvor robuste og stabile jordnøddeallergener er. De kan tåle op til 160º C uden at gå i stykker. Så det gælder om helt at undgå fødevarer med jordnødder i, for du kan ikke forarbejde din mad sådan, at jordnødderne bliver uskadelige.

De fødegrupper, man især skal være opmærksom på, er morgenmadsprodukter, kager, brød, is og chokoladebarer. Der er også mange, der ikke er opmærksomme på at julens brunkager og pebernødder også indeholder jordnødder.

Man skal dog også være opmærksom på, hvad jordnødder krydsreagerer med. Det betyder, at der er nogle ting, der indeholder proteiner, der ligner jordnødders proteiner og som nogen jordnøddeallergikere også kan reagere på. Det drejer sig lupin, forskellige slags spirer (f.eks. bønnespirer), bukkehorn (som f.eks. anvendes i karry), friske ærter, grønne bønner og soya. Vedrørende soya er der kun meget få, der reagerer på soyamel, som typisk bruges i fødevarer, men der er flere, der reagerer på friske soyaspirer.

Man skal være klar over, at jordnødder trods navnet ikke har noget med nødder at gøre. Jordnød er biologisk set af ærtefamilien. Derfor krydsreagerer jordnød med andre former for ærter, f.eks. grønne ærter. Men det er ikke alle, der reagerer på disse ting, så det er noget, vi som standard tester for ved hjælp af priktest her på Allergicentret.

Jeg tror, at det er utroligt vigtigt, at man ikke lade jordnøddeallergi styre hele ens liv. Selvfølgelig skal man være opmærksom, især hvis det er et barn, der har jordnøddeallergi. Men det er vigtigt hele tiden at prøve at vurdere, hvor der er en reel fare.

Det afhænger først og fremmest af, hvor følsom man er. Og det afhænger også af, hvor gammel barnet er. En 2-3 årig vil have svært ved at vurdere, hvad han/hun må og kan. Man kan nok ikke stole på at en 3-årig siger nej til en Crunchy-bar, som kammeraten i børnehaven tilbyder. Men herefter kommer en lang periode fra de er ca. 5 år til puberteten, hvor børnene sagtens kan finde ud af det; hvor de forstår at holde sig fra de ting, der kan være farlige og hvor de selv kan være opmærksomme på om det f.eks. klør i munden, når de har spist noget.

Når de bliver teenagere kan der igen opstå problemer. Bl.a. fordi fornuften, som bekendt, forsvinder, når man drikker. Og desuden er der ofte jordnødder på barer/caféer m.v.

Man kan teoretisk forestille sig, at jordnøddeallergiker Gitte på 6 år er ude og lege og at hun tager Benny, som lige har spist en pose peanuts, i hånden. Herefter tager Gitte hånden op til munden og udsættes derved for jordnøddeallergener. Men husk på, hvor usandsynligt sådan en situation er.

Man skal passe på, at en jordnøddeallergiker og hele familien ikke bliver socialt isolerede. Det kan godt lade sig gøre at besøge andre selvom man har jordnøddeallergi. Alt efter graden af følsomhed kræver det naturligvis nogle forholdsregler, eventuelt at man selv tager mad med, men det er vigtigt, at man ikke fuldstændigt undlader at komme ud af huset.

Det er vigtigt at være forudseende og opmærksom - men samtidig at tænke realistisk og ikke lade det overskygge alt andet.

Hvad gør man, hvis det alligevel er gået galt og der er en allergisk reaktion?

Det er bedst, hvis man kender personen reaktionsmønster, for det gør det nemmere at vurdere, hvad der skal gøres i tilfælde af en allergisk reaktion.

Men første skridt er at vurdere om reaktionen kan klares med antihistamin. Hvis det ikke er nok, dvs. hvis der stadig er reaktioner, f.eks. åndedrætsbesvær, så start med at ringe 112 og brug derefter EpiPen. I den rækkefølge, så man ikke spilder vigtige minutter, hvor en ambulance kan være på vej.

Og igen skal det understreges, at man ikke må bruge antihistamin forebyggende, dvs. inden der er reaktioner, fordi det fjerner kroppens mulighed for at give advarsler med små signaler, f.eks. kløen i munden.

Interviewet er foretaget den 23. november 2007
af Michael og Jane Bruus.
Citat eller gengivelse kun tilladt med angivelse
af www.peanutallergi.dk som kilde.

Hvad er jordnøddeallergi?

Interview med professor Carsten Bindslev-Jensen, Odense Universitetshospital